Stemmer fra Minnesota

Amerihkáreivvet

Brev fra Minneapolis

Emma Kristine Isaksdatter Jokela (f. Tiberg, 1859) – datter til den kjente læstadianske predikanten i Vadsø og «toldrorskar» Isak Tiberg – emigrerte til Amerika sommeren 1900. Hun reiste med Beavers-linjens båt «Salmon», som seilte fra Trondheim til Quebec. Som reisefølge hadde Emma sin ektemann skredder Mathis Mikkelsen og deres fem barn. Den eldste var 14 år, mens den yngste knapt var fylt tre år.

Quebec var en midlertidig stop for familien. Herfra fortsatte reisen til storbyen Minneapolis i Minnesota, hvor det var over 200 000 innbyggere på den tiden.  I de to brevene som Emma har sendt derfra fikk hennes tremenning Elise Balo vite at familien hadde en meget tøff start i det nye hjemlandet. Det ble mange forandringer og mange tap i familiens liv i løpet av de første årene. Det yngste barnet som ble født i Minneapolis døde av en sykdom.  Dessuten ble familiens liv preget av ektemannens sykdom og død.

Emma og familien fikk livet sitt på rette kjøl med hjelp av den læstadianske menigheten, som hun skriver senere til sin tremenning: «Ja nu er jeg alene med barna i et fremmed land men Herren har gitt meg også her kjære brødre og søstre og et eget lite hjem med 4 værelser, noen uthus og en liten hage foran. Jeg begynte i sommer da jeg så at det gikk bare nedover med Mathis helbred at be noen brødre å låne meg penger at jeg fikk kjøpe meg et hus så fant de på å legge sammen litt hver og gi det som en gave…»

Plakat 7. Stemmer fra Amerika_Emma Isaksdatter Jokela.pdf

Amerihkáreivvet

Emma Isaksdatter Jokela Amerihkáreivvet, beaiváduvvon guovvamánu 2.beaivve ja skábmamánu 13.beaivve 1901 Astoria nammasaš báikkis. Reivvet leat sáddejuvvon su nubbioarpmeallái Elise Balo:i Ánnejogas.

Emma Kristine Isaksdatter Jokela (r. Tiberg, 1859) eretfárrii Amerihkkái  geassit 1900. Son jođii Beavers-linnjá fatnasiin “Salmon”, mii borjjastii Troandimis Quebecii. Mátkeskibirin ledje  isit duojár Mathis Mikkelsen ja sudno vihtta máná.  Boarráseamos leai 14 jagi, ja nuoramus leai áiddo deavdán golbma jagi. Bileahtta leai mákson Amerihkás, jáhkkimis Emma lagaš fuolkkit dahje læstadialaš searvegotti ustibat ledje daid máksán. Son leai oainnat dovddus læstadialaš sárdneolbmá  “toldrorskar” Isak Tiberg nieida Čáhcesullos.

Álggos bearaš bođii Quebecii. Dasto sii jotke stuoragávpogii Minneapolisii, gos dalle orro sullii 200 000 ássi. Álggos bearaš vásihii losses áiggi ođđa ruovtturiikkas. Ollu earáhuvai ja bearaš vásihii ollu gillámušaid vuosttas jagi. Nuoramus mánná, “unnoraš mii riegádii Amerihkás” jámii. Dasto áhčči Mathis buohcagođii ja jámii.

Reivviin maid Emma sáddii ruoktot Norgii gávdnat mii ságaid mat leat oalle dábálaččat garra risttalaš olbmuide: Ahte olmmoš galgá duhtavaš eallima árbbiin, dohkkehit Ipmila dáhtu ja luohttit sutnje.  Læstadialaš oskkolažžii  leai soabadeapmi dehálaš njuolggadus. Nugo Emma muitala: “Don soaittát leat gullan Harila reivves ahte unnoračča maid Ipmil leai munnuide skeŋken dáppe  lea son váldán ruktosis buot morrašiin, dávddain ja váivviin eret maid dát máilbmi addá Ipmila mánnái.  Nu ahte mun lean ilus ja giittán Ipmila go son nu ráhkista mu ahte besttii mu máná eret dán ilgadis máilmmis…. Mathis lea maid leamaš buohcci, son ii leat leamaš barggus 2 mánnui. Son veadjá seammá láhkái go  Čáhcesullos, ja  in jáhke ahte son dearvvašmuvvá šat, muhto lean ilus go joavddaimet deike ja sáhttit ásaiduvvat dán riikii.”

Reivves seammá jagi muitala Emma ahte isit lea jápmán. Son doallá iežas siskkimuš dovdduid iežas siste ja reivves lea son hui positiivvalaš ja movttet. Orru nu ahte læstadialaš  searvegoddi addá   oskkáldasvuođa ja oadjebasvuođa miellahtuide geat leat rašes dilis, nugo Emma čállá iežas nubbioarpmeallái: “Ja dál lean okto mánáiguin amas riikkas, muhto Hearrá lea addán maiddái dáppe munnje ráhkis vieljaid ja oappáid ja smávva viesu mas leat 4 lanja, moadde áitti ja gilvvagárddi vel dás olggobealde. Geassit go oidnen ahte Mathis sakka buohcagođii, de lonegohten ruđaid oskuvieljain vai beasan oastit viesu, ja sii fuomášedje vel  lasihit ruhtaveahki maid sii de skeŋkejedje munnje…”

Amerihkkáreive.pdf