Ellisif Wessel hos østsamene

Ellisif Wessel nuortasámiid luhtte

Ellisif Wessel fotograferer østsamene

Ellisif Rannveig Wessel (1866-1949) var forfatter og redaktør. I tillegg var hun en dyktig fotograf og etterlot seg et verdifullt kulturhistorisk fotomateriale fra grenseområdene Norge-Russland.

Ellisif Wessel flyttet til Sør-Varanger sammen med sin mann Andreas Wessel, som ble utnevnt til distriktslege i 1886. På besøk i Kristiania i 1895 ble hun inspirert til fotografering, en syssel som ble sett på som passende for kvinner i den høyere klassen. Hun satset på å bli profesjonell fotograf og skaffet seg fotoutstyr i 1895.

Ellisif Wessel fulgte sin mann på tjenestereiser i det vidstrakte legedistriktet. Paret besøkte Boris Gleb, Petsjenga, Øvre Skolteby og mange andre østsamiske steder i den russiske ødemarka. Om vinteren reiste man med rein og pulk og om sommeren med båt. Fotoutstyret var med, og Ellisif Wessel tok mange bilder på disse reisene.

I starten var det var det russisk-ortodokse kirkelivet i Boris Gleb og Petsjengaklosteret som opptok henne som fotograf. Etter hvert ble den samiske befolkningen et viktig motiv for henne, særlig kvinner og barn med festkofter på tur til og fra kirkestedet. Fotografiene viser også hverdagslige situasjoner under ferden, leirplasser, trekking av båter og mennesker i deres miljø hvor de fortsatt levde på den gamle, opprinnelige måten. Bildene som hun tok i siidaene er enestående dokumentasjon av hverdagsliv, mennesker, bygninger og kulturlandskap.

Ellisif Wessels ektemann doktor Wessel var svært interessert i samtidens fysisk antropologi, som var populær i legekretser. Doktoren mente at han hadde «et præktig studiefelt i Finmarken med alle sine nationer og blandingsraser». Ellisif hjalp han med å ta noen antropologiske portrettbilder før doktoren selv overtok denne typen fotografering.

Den mest aktive perioden i Wessels fotografkarriere var rundt århundreskiftet. Etter 1920 finnes det ingen fotografier, og trolig sluttet hun helt med fotograferingen.

Plakat 10

Ellisif Wessel nuortasámiid luhtte

Ellisif Rannveig Wessel (1866-1949) leai kulturjournalista, girječálli ja doaimmaheaddji. Dasto leai son čeahpes govvejeaddji ja su maŋis lea báhcán mávssolaš kulturhistorjjálaš govvačoakkáldat  gos leat olu govat rádjeguovlluin.

Ellisif Wessel ja su isit Andreas Wessel fárriiga Mátta-Várjjagii, ja su isit nammaduvvui guovlludoavttirin 1886.  Dalle go son finai Kristiánias jagi 1895 de son fuomášii ja oaččui beroštumi govvendáidui, bargu mii dan áiggi bures heivii nissonolbmuide geat ledje alibuš dásis servodagas. Son mearridii šaddat ámmátgovvejeaddjin ja osttii govvenrusttegiid jagi 1895.

Ellisif Wessel leai isidis mielde virgemátkkiin miehtá viiddis doavttirguovllu. Dálvit jođiiga herggiin ja geassit fas fatnasiin.

Govvenrusttegat ledje mielde, ja Ellisif Wessel govvidii ollu govaid dieid mátkkiin. Párra galledii maid Boris Gleb, Beahcáma, Nuortasámegili ja eará nuortasámi guovlluid ruošša ávdinmehciin. Álggos son válddii hui ollu govaid ruoššaortodoksa girkoeallimis Boris Glebas ja Beahcán-kloastaris, go dat orui su mielas miellagiddevaš.

Son liikui eanet ja eanet govvidit nuortasámiid, erenoamáš nissonolbmuid ja mánáid go ledje čiŋadan gávttiin márkaniin. Govat čájehit árgabeaivvi eallima go olbmot leat johtimin, goađástallamin, fatnasiid gaikumin ja muđui dábálaš eallimis. Son galledii nuortasámiid ássanguovlluid gos elle ain nu go ovdal. Govat maid son govvii siiddain duođaštit nuortasámiid árgabeaivvi eallima, olbmuid, orrunsajiid ja kultureanadaga. Ellisif Wessel isit, doavttir Wessel beroštii sakka ođđaáiggi antropologiijas, mii geavahuvvui erenoamážit medisiinnalaš dutkamis ja maid doaktárat atne hui dehálažžan.    Doavttir oaivvildii ahte sus leai “hirbmat buorre dutkanbiras Finnmárkkus gos ásse máŋggalágan olbmot ja seagasnálit”.

Ellisif govvidii muhtun antropologalaš govaid maid su isit dárbbašii iežas dutkamis, ovdalgo son ieš govvidišgođii dákkár govaid. Wessela govvakarrieara leai alimusas čuohtejagimolsuma sulaid. Son ii govvidan šat maŋŋil 1920, ja jáhkkimis son dalle heittii govvemis.

Doavttermátki Solheim gárdinis Girkonjárggas, 1897. Ellisif Wessel, gávpeolmmái Hans P. Figenschou gasku. Govven: Andreas B. Wessel. Arkiiva: Finnmárkku fylkkagirjerádju. 

Ellisif Wessel galledeamen Suonnjel sápmelaččaid Murmánskkas Ruoššas. Jahki lea 1890.  Arkiiva: Finnmárkku fylkkagirjerádju. 

Rádjegoržžis. Ellisif Wessel govvidan go isidiin jođiiga Báhčaveaijoga bajás. Smávva čohka goađáš oidno vuovddis, ja muhtun sáhttolaš čippostallá iđitveaiggi. Arkiiva: Finnmárkku fylkkagirjerádju.  

Plakat 10