Karoline Tuomainen (1879-1952)

Gårdsbruk og bakeridrift

Oppvekst og giftemål

Karoline vokste opp på Østre Strømsnes på Skogerøya i Sør-Varanger. Hun var en av seks søsken til foreldrene Johan Puikku og Anna M. Rautio.

Karoline flyttet senere til Vadsø. Hun giftet seg med Sakarias Korvanen, som hun rakk å få tre barn sammen med: Karl (f. 1904), Celine (f.1906) og Johanna (f. 1907). Samme året som siste barnet ble født, druknet Sakarias på fiske og Karoline ble alenemor.

Karoline måtte livnære seg og barna ved å jobbe i bakeri og vaske tøy for folk. En fredag kom en mann til bakeriet hvor Karoline jobbet. Mannen spurte Karoline om ikke hun kunne vaske klær for ham, bake brød for ham, og i tillegg gi ham hennes hånd og hjerte. Mannen var Karl Tuomainen som var kommet til Vadsø i 1914 fra Finland og hadde sett seg ut denne jenta i bakeriet. Fredagen etter var Karl og Karoline gift. Ekteparet fikk så tre barn: Aline (f. 1915), Ida (f. 1916) og Alf (f.1921).

Gårdsarbeid

I 1918 kjøpte Karoline en gård, senere kjent som Tuomainengården, fra kjøpmann Esbensen på Sletten. Familien flyttet opp på kvisten over det tilhørende bakeriet og leide ut rommene i resten av gården. Senere flyttet familien ned i hovedhuset og etablerte gårdsdrift med sauer, noen kyr og hest.

Ektemannen Karl jobbet som kusk og hadde mye kjøring. Han var ofte borte fra gården. Mens han var borte sørget Karoline for gårdsdriften. I tillegg  drev hun bakeri og badstu for folk i nabolaget, vasket klær for folk og hadde ansvar for barna. Karoline hadde kyr fram til hun døde, 73 år gammel. Etter at hun døde ble dyreholdet avviklet, med unntak av sønnen Alfs hestehold.

Bakeriet

Karoline hadde ansvaret for bakeriet på Tuomainengården. Bakerovnen her fungerte som et fellesbakeri for nabolaget til utpå 1920-tallet. Ukentlig kom nabokonene med brøddeiger som kunne være opptil 40-50 kilo. Karoline hadde ansvaret for å passe bakerovnen og holde orden i bakeriet.

Kilder:

Vadsø museum-Ruija kvenmuseum

Sterke Finnmarkskvinner Karoline Tuomainen (pdf) 

Šibitdoallu ja láibbohat

Bajásšaddan ja náitaleapmi

Karoline bajásšattai  Gieddenjárggas Sállanis,  Mátta-Várjjagis. Sus ledje vihtta oarbinačča  ja váhnemat ledje Johan Puikku ja Anna M. Rautio.

Karoline fárrii de Čáhcesullui.  Son náitalii Sakarias Korvanenain, ja  soai háhppeheigga  oažžut golbma máná: Karl (r. 1904), Celine (r. 1906) ja Johanna (r. 1907). Seamma jagi go nuoramus mánná riegádii duššai Sakarias go leai guollebivddus ja Karoline šattai oktováhnen.

Karoline fertii ealihit iežas ja mánáid ja barggai láibbohagas ja basai biktasiid olbmuid ovddas. Muhtun bearjadaga bođii okta almmái láibbohahkii gos Karoline barggai. Almmái jearai Karolines sáhttá go son bassat biktasiid su ovddas, láibut láibbiid sutnje, ja dasa lassin addit sutnje gieđa ja váimmu. Almmái leai Karl Tuomainen gii bođii Suomas Čáhcesullui jagi 1914 ja su čalbmái leai čuohcan Karoline láibbohagas. Bearjadaga dien beaivvi maŋŋá náitaleigga  Karl ja Karoline. Soai oaččuiga golbma máná: Aline (r. 1915), Ida (r. 1916) ja Alf (r. 1921).

Šibitdoallu

Karoline osttii 1918:s dálu, maŋŋil gohčoduvvon Tuomainengárdin, gávpeolbmás Esbensenis mii ásai Sletten nammasaš báikkis. Bearaš fárrii bajimus geardái doppe gos leai láibbohat, ja láigohii olbmuide daid eará lanjaid. Bearaš fárrii maŋŋil váldovissui ja álggahii šibitdoalu; sávzzat, moadde gusa ja heasta.

Isit Karl leai sáhttolaš ja sus leai olu vuodjámuš. Son leai dávjá eret ruovttus. Go Karl ii lean ruovttus, de hálddašii Karoline šibitdoalu. Dasa lassin jođihii son láibbohaga ja sávnnji lagas olbmuide, basai biktasiid olbmuide ja fuolahii mánáidis. Karolines ledje gusat gitta dassá go jámii, 73 jagi boarisin. Maŋŋil go son jámii, de heaittihuvvui šibitdoallu, muhto bárdni Alf jotkkii heastadoalu.

Láibbohat

Karolines leai ovddasvástádus jođihit láibbohaga Tuomainengárdinis. Kránnját besse maid geavahit láibeuvnna álgo 1920-lohkui. Kránnjánissonat bohte juohke vahkus láibedáiggiiguin mat sáhtte deaddit 40 – 50 kilo. Karoline ovddasvástádus leai fuolahit láibeuvnna ja doallat láibbohaga čorgadin

Gáldut:

Vadsø museum-Ruija kvenmuseum

Nana Finnmárkku nissonat_Tuomainen (PDF)