Pionerarbeidet Skolt-Lapparna

Klassihkkár skolt-Lapparna 1929

Pionerarbeidet «Skolt-Lapparna» i 1929

Tanners arbeid hos skoltesamene resulterte i det klassiske verket «Skolt-Lapparna» i 1929. Dette verket er ansett som en av de viktigste og mest pålitelige kildene til kunnskap om skoltesamene. Selv om også Tanner brukte fysisk antropologiske metoder og var interessert i å finne østsamens antropologiske type, kan han ikke regnes blant datidens raseforskere. Tanner distanserte seg klart fra samtidens raseteorier om kulturutvikling.

Tanner selv hadde stor respekt for østsamisk kultur, som han så på som unik og verdifull. I «Skolt-Lapparna» forsøkteTanner å formidle et positiv syn på østsamene og deres kultur.

I samtidens Finland fant han liten forståelse for sine synspunkter. Finsk nasjonalisme ga seg utslag i ektefinskhets-bevegelsen som oppsto på 1920-tallet og som nådde sitt høydepunkt på 1930-tallet. Bevegelsen vendte seg til og med mot den svenske befolkningen i Finland. Tanner selv var svenskspråklig og hadde svensk kone.

Plakat 12

 Klassihkkár “Skolt-Lapparna”, 1929.

Boađus Tanner barggus nuortasámiid luhtte leai klassihkkár “Skolt-Lapparna”, 1929. Dán girjjis leat dehálaš ja duohta dieđut nuortasámiid birra. Maiddái Tanner geavahii fysalaš-antropologalaš vugiid ja háliidii gávdnat nuortasámiid antropologalaš hámiid, muhto su gal ii sáhte gohčodit dan áiggi nálledutkin. Tanner ii dorjon daid teoriijaid ahte nálli mearridii kulturovdáneami ja oaivvildii ahte luondu, eanadat ja dálkkádat ja ekonomalaš dilli, buorre muddui stivrejedje olbmuid ovdáneami.  “Skolt-Lapparna” girjjis Tanner muhtun muddui cuiggoda almmolaš politihka mii fievrriduvvui sámiid ektui Suomas, mas vuhttui moaitin, vealaheapmi ja badjelgeahččanvuohta. Son cuiggodii maid Suoma koloniseren- ja industriijapolitihka Beahcámis (Petsjengas). Tanner ieš árvvus ani nuortasámiid kultuvrra, mii su mielas leai erenoamáš ja dehálaš.  “Skolt-Lapparna” girjjis Tanner geahččala positiivvalaččat čállit nuortasámiid ja sin kultuvrra birra. Tanner lihká fertii dohkkehit ahte nuortasámiid árbevirolaš eallinvuogi ii lean vejolaš joatkit, ja ahte sidjiide leai buoremus šaddat oassin ođđa ekonomalaš servodagas.

Tanner ii ožžon doarjaga iežas oaiviliidda dan áiggi Suomas. Suoma našunalisma oaidnu bođii bures ovdan albma suopmelaččaid lihkadusas 1920-logus ja leai alimusas 1930-logus.  Lihkadus vuosttaldii   maiddái ruoŧŧelaččaid geat ásse Suomas. Tanner leai ruoŧagielat professor Helsegis 1930 rájes ja sus leai ruoŧŧelaš eamit.

Tanner moitojuvvui maŋŋil go čálii menddo čábbát siidaservodagaid birra. Su čállosiid bokte oažžu olmmoš dan áddejumi ahte nuortasámit ledje čuohtejagiid árbevirolaš kulturguoddit – geat johte jeavddálaččat ja ráfálaččat elle luonddus ja guhtet guimmiideasetguin.  Dábálaš govva nuortasámiin maid Tanner ovddidii leai áibbas nuppe láhkai go duohtadilli siiddain, mii leai surgat ja heittot, ja maid Tanner ieš maid vásihii go leai nuortasámiid luhtte.

Väinö Tanner govat. Arkiiva: Romssa Musea.

Plakat 12